DIGIDAKT
DIGIDAKT – Digitalt Didaktisk kompetenceløft på danske Erhvervsakademier
Erhvervsakademisektoren ønsker med denne fælles ansøgning at løfte 150 underviseres og ud-dannelseslederes digitale kompetencer og forståelse. Vi ønsker som samlet sektor og sammen med vores ressourcecenter SmartLearning, at sikre at teknologiforståelse inddrages som et naturligt element i vores uddannelsers tilrettelæggelse, med det formål at udvikle studerendes digitale viden, færdigheder og kompetencer og gøre dem i stand til at tage aktiv del i udviklingen af såvel samfund som arbejdsplads.
Det kræver tre ting:
1. En tilgang, der ikke er bundet op på bestemte teknologier, men i stedet forholder deltagerne til centrale opmærksomhedspunkter ved brug af teknologierne i konkrete faglige og erhvervsrettede kontekster.
2. En tilgang, der skaber mulighed for at deltagerne igennem forløbet direkte omsætter deres nye viden til ændret egen praksis, både ift. til deres arbejde med undervisning, uddannelse, erhverv og organisation.
3. En tilgang, der gør organisationerne i stand til fremadrettet sammen at skabe de strukturer, processer og videnudvikling, som den digitale udvikling kalder på i et både erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv.
Kompetenceløftsforløbet bygges op omkring 3 todages seminarer og to mellemliggende praksisperioder. På seminarerne møder deltagerne oplæg, inspiration og nye perspektiver på teknologier, og bliver desuden efter forandringsagent-principper klædt på til at uddanne deres underviserkolleger i de digitale didaktikker. I praksisperioderne arbejder deltagerne undersøgende i egen praksis i et forløb, der er kendetegnet ved at bevæge sig mellem individuelt udviklingsarbejde og tværorganisatoriske, reflekterende læringsfællesskaber, og hvor der arbejdes med praktisk afprøvning af forandringsagent-principperne.
Således skabes der direkte forandringer i deltagernes praksis og de får erfaringer med at arbejde på måder og i strukturer, der sikrer at udviklingen bliver fagligt og pædagogisk bæredygtig. I forløbet arbejder deltagerne i læringsfællesskaber, bygget op omkring fire fagområder, der eksisterer på tværs af akademierne. Dermed styrkes deltagernes blik for sammenhængen mellem teknologiudvikling i såvel faglig kontekst som på uddannelserne.
Kontakt projektleder Christina Søgaard Jensen, Erhvervsakademi Aarhus: chsj@eaaa.dk
Projektet er forankret i Udvalget for Fuldtidsuddannelser
Projektet løber frem til ultimo 2027.
Deltagere:
EaDania
KEA
Cphbusiness
IBA
EAAA
Zealand
EAMV
EASV
SmartLearning
