Kom med os til Berlin!
Efter flere års fravær tilbyder vi igen sektoren at komme med til konferencen OEB i Berlin. Turen består af en opvarmningsdag samt to dage på OEB-konferencen.
På opvarmningsdagen kan du mødes med dine kollegaer fra sektoren, dele viden og få spændende nyheder med hjem fra den to-dages konference OEB. Her kan du blive opdateret på AI i undervisningen, nyeste didaktik og møde de mennesker, som har den nyeste viden inden for digital undervisning. For at gøre det nemt for dig har vi sørget for konferencebilletter og hotel samt arrangeret en fælles opvarmningsdag med seminar og middag, hvor du kan møde ligesindede fra sektoren. Det eneste, du skal gøre, er at komme til Berlin.
Online Educa 2024
Online Educa Berlin (OEB) er en global konference, hvor du kan få indblik i den seneste udvikling inden for teknologistøttet læring på tværs af sektorer. Hvert år deltager over 2500 personer for at se det omfattende program og udstilling, og et af de emner, der fokuseres særligt på, er Videregående Uddannelse. Du kan læse mere om konferencen her::
PROGRAM
Tirsdag den 26. november 2024
Kl. 15.00 Ankomst og check-in på hotel fra kl. 15.00
Kl. 17.30 Guidet tur gennem Berlin Mitte af Marc Kluge (Frivilligt)
Marc Kluge, programleder på Cphbusiness, har kendt byen siden sin barndom og boet i (Vest-) Berlin fra slutningen af 80'erne og frem til århundredeskiftet.
Rute: Denne gåtur gennem Berlin tager dig fra byens splittede fortid til dens genforening og moderne kultur.
Start ved Gedenkstätte Berliner Mauer, hvor du ser bevarede dele af Berlinmuren og får indblik i dens tragiske historie. Derefter besøger du den Jødiske kirkegård i Grosse Hamburger Strasse, som minder om det jødiske samfunds betydning i Berlin. Fortsæt gennem Monbijou Park, et fredeligt grønt område med udsigt over floden Spree. På Museumsinsel besøger du Bode Museum og oplever Berlins rige kulturelle arv. Ved Tränenpalast, den tidligere grænseovergang, mindes du de følelsesladede afskeder under den kolde krig.
Reichstag-bygningen, hjemsted for Tysklands parlament, repræsenterer både mørke og lyse tider i tysk historie. Næste stop er Brandenburger Tor, et symbol på Berlins genforening, og du passerer også Holocaust-Mahnmal og Führerbunkern, der vidner om byens turbulente fortid.
Turen afsluttes ved Gendarmenmarkt, en af Berlins smukkeste pladser, omgivet af historiske bygninger, hvor du kan reflektere over byens rige historie. Her er der mulighed for at spise lidt aftensmad eller nyde en glüwine på egen hånd.
Program for Opvarmningsdagen, onsdag den 27. november 2024
Kl. 9.00 Velkomst af Christian Ifversen fra SmartLeaning
Kl. 9.15 Lær hinanden at kende/netværk, Christian Ifversen
Kl. 9.45 IT didaktik og AI, Donald Clark, eLearning Expert and Strategist, CEO hos WildFire Learning,
Brighton/UK
Donald Clark er en respekteret ekspert inden for e-læring og digital uddannelse. Med flere årtiers erfaring i branchen har han opbygget en solid karriere som forfatter, foredragsholder og konsulent. Clark har været pioner i at integrere teknologi i uddannelse og er kendt for at udforske, hvordan kunstig intelligens og digitale værktøjer kan forbedre læringsoplevelser. Han har skrevet adskillige bøger og artikler om emnet og har ofte deltaget som taler på internationale konferencer. Clark er også kendt for sin kritiske tilgang til traditionelle undervisningsmetoder og for at fremme innovative løsninger, der kan tilpasse sig nutidens digitale verden.
Kl. 10.30 Kaffepause
Kl. 10.45 Videns Café, 6-8 stande, hvor I fra akademierne deler jeres viden.
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 AI: Fra nutidens muligheder til fremtidens visioner, David Lindholm, SmartLearning
Selvom vi allerede oplever en stor transformation inden for uddannelsesverdenen, er vi kun ved begyndelsen af, hvad kunstig intelligens (AI) kan tilbyde. I denne præsentation tager vi på en spændende rejse gennem den nuværende status af AI i uddannelse. Vi vil se på de mest aktuelle udviklinger og implementeringer, som vi kan forvente at se i løbet af de næste par måneder, herunder adaptive læringssystemer og intelligente tutorer. Derefter vil vi kaste et blik længere ud i fremtiden og forestille os, hvordan AI om 10-15 år potentielt kan revolutionere vores undervisningsmetoder, forandre rollefordelingen mellem lærere og teknologi, samt åbne nye horisonter for personaliseret læring. Det bliver en informativ og inspirerende seance, der forhåbentlig vil sætte gang i mange nye ideer og diskussioner omkring AI's rolle i fremtidens uddannelseslandskab.
Kl. 13.45 Evaluering af E-læring, Peter Hultberg Sektionschef og E-learningspecialist og Søren Brink, Cand.mag., E-learningspecialist fra Region Hovedstaden E-læring
Kunsten at evaluere. Hvordan måler man brugertilfredshed og effekten af e-læring? Og kan man måle effekten?
I dette oplæg får vi indblik i RegionH E-lærings tilgang til evaluering. Peter og Søren vil præsentere erfaringer med evaluering og de metoder, som man i Region Hovedstaden har valgt at fokusere på.
Dette lige fra enkle brugertilfredshedsundersøgelser til mere komplekse undersøgelser der også indeholder fokus på effektmålinger.
Derudover vil Søren introducere en ny evalueringsmetode, som er blevet testet på Bornholms Hospital, for at undersøge brugen af kursus i brandbekæmpelse.
Kl. 14.30 Netværkscafé, Kaffe/The/Kage
Kl. 15.20 Anbefalinger til OEB af David Lindholm og Peter Thaysen, SmartLearning
Kl. 16.00 Slut for i dag
Tid på egen hånd
Kl. 18.15 Afgang til restaurant
Kl. 18.30 - 21.00 Middag på lokal restaurant
Torsdag og fredag afholdes OEB Konferencen og du planlægger selv dine dage ud fra deres program!
Der er check-ud fra dit hotelværelse fredag 29. november 2024 inden kl. 12.00
Alt det praktiske
Målgruppe:
Undervisere, pædagogisk personale og ledelse, der ønsker:
- Introduktion til mulighederne i digitale undervisningsværktøjer
- Nye perspektiver på konkrete erfaringer med digitale elementer i undervisningen
- Inspiration til best practice
- Bedre forudsætninger for til at lære fra dig
- Et bedre kendskab til udfordringer og ændring i arbejdsbyrde
- At nuancere debatten på jeres institution
- Et billede af, hvor udviklingen på dette felt bevæger sig hen
Tid
Tirsdag den 26. november til fredag den 29. november 2024
- Tirsdag 26. november 2024 er rejsedag, og der er check-in på hotel fra kl. 15.00.
- Onsdag den 27. november varmer vi op til konferencen med et fælles seminar for alle deltagene fra sektoren. Dagen starter kl. 9.00!
- Selve konferencen er torsdag den 28. november til fredag den 29. november 2024.
Sted
Berlin, Tyskland
- Konferencen Online Educa afholdes på Hotel InterContinental, der ligger centralt i Berlin på: Budapester Strasse 2, 10787 Berlin.
- Vi har fået værelser til alle deltagere på Hotel H10, som ligger 1,3 km fra konferencestedet. Hotellet ligger i nærheden af Berlin Zoologischer Garten banegård, så det er let at komme til/fra både lufthavn.
Hotel H10: H10 Berlin Ku'damm | Hotel in the center of Berlin | H10 Hotels - Opvarmningsdagen afholder vi også på Hotel H10 i Berlin: H10 Berlín Ku'damm | Hotel in Berlin | MICE: Meetings & Events Hotels (h10hotels.com)
- Restaurant til fællesspisning på opvarmningsdagen bliver på lokalt spisested.
Det sørger vi for
- Adgang til konferencen den 28. og 29. november 2024 - til en reduceret pris. Billetten er inkl. frokost & kaffe/the begge dage.
- Overnatning på hotel inkl. morgenmad fra 26. november til 29. november 2024 - altså 3 nætter!
- Opvarmningsdag d. 27. november 2024. Dvs. seminar fra kl. 9.00 - 16.00, inkl. frokost & kaffe/the/kage samt fælles middag om aftenen.
- Guides til at navigere rundt i den omfattende konference OEB.
Det skal du selv sørge for
Transport t/r Danmark - Berlin
Pris
Det koster kr. 12.000,- pr. person at deltage på turen.
Beløbet vil blive faktureret via din institution efter tilmeldingsfristen.
Tilmelding
- Når du tilmelder dig, sender vi en bekræftelse på mail.
- Modtager du ikke noget, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., men tjek gerne dit spamfilter først.
- Ved tilmelding giver du samtykke til at modtage informationer vedrørende din deltagelse i konferencen, samt nyhedsbrev og andet relevant materiale fra learninghub.dk. Du kan altid melde framelde dig Nyhedsbrevet.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingen er lukket!
- Frem til den 23. september 2024 kan du melde afbud uden omkostninger.
- Melder du afbud mellem den 23. september og 15. november, tillader vi os at sende en regning på 5.500 kr.
- Melder du afbud senere end den 15. november vil vi tillade os at sende en regning på det fulde beløb, såfremt vi ikke kan få pladsen afsat til anden side.