
Digital Learning Bootcamp til Italien 2026 – tilmelding 1.9.26
Digital Learning Bootcamp 2026 går til Norditalien
Fra 5.-8. oktober 2026 går Digital Learning Bootcamp til Bergamo og Milano, hvor ledere fra erhvervsakademisektoren inviteres på en inspirerende studietur med fokus på AI, digital læring, interaction design og brugeroplevelser.
Vi besøger to internationale frontløbere: METID ved Politecnico di Milano og Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID). Her får vi nye perspektiver på, hvordan teknologi, design og innovative læringsformer kan skabe digitale undervisningsmiljøer med de studerende og det menneskelige i centrum.
Turen kombinerer faglig inspiration og internationale perspektiver med stærkt netværk, italiensk kultur og oplevelser i smukke Lombardiet.