Webinar: At studere smartere med AI – uden at snyde sig selv
Webinar: At studere smartere med AI – uden at snyde sig selv
Dato og tid
Starter: 18. november 2026 at 14:00
Slutter: 18. november 2026 at 15:00
Om dette arrangement


At studere smartere med AI – uden at snyde sig selv

Hvordan lærer vi studerende at bruge AI, så teknologien styrker deres læring i stedet for at erstatte den?
Vi spørger forfatteren til bogen At studere smartere med AI af Per Bergfors, som er gæst i dette webinar.

Vi taler om bogen, men også om de didaktiske overvejelser bag den. Hvor går grænsen mellem at bruge AI som en hjælp og at lade den tænke for sig? Hvordan kan undervisere guide studerende til en reflekteret og ærlig brug af AI? Og hvad betyder det for den måde, vi tilrettelægger undervisning og opgaver på?

Webinaret henvender sig til undervisere og andre, der arbejder med læring og uddannelse, og som vil have konkrete perspektiver på, hvordan AI kan blive en del af studiepraksis uden at gå på kompromis med læringen.

Du kan møde:

Per Gunnar Bergfors
Erhvervsakademi København
Handel og Markedsføring, PBA i e-commerce og digital marketing

Hvornår: Onsdag den 18. november 2026 kl. 14.00 – 15.00

Tilmeld dig, hvis du er nysgerrig på vores fælles fremtid eller vil inspireres til egne udviklingsaktiviteter eller eksperimenter i din undervisning.

Webinaret henvender sig især til adjunkter der er i færd med deres lektorkvalificering.

Mere om bogen:

Bogen At studere smartere med AI af Per Gunnar Bergfors er en praktisk guide til studerende, der ønsker at integrere kunstig intelligens i deres studievaner. Den viser, hvordan AI-værktøjer som ChatGPT kan fungere som personlige assistenter til at afklare svære teorier, generere idéer og få konstruktiv feedback på opgaver. Den tager dig igennem teknikker, der balancerer menneskelig indsigt med AI’s styrker, uden at gå på kompromis med faglig ærlighed. Med konkrete øvelser, etiske refleksioner og virkelighedsnære eksempler lærer du at navigere sikkert i en uddannelsesverden, hvor AI spiller en central rolle.

Bogen er en essentiel ressource for universitets- og videregående studerende, der vil ruste sig til fremtidens krav, hvor AI-kompetencer er lige så vigtige som at kunne læse og skrive.

___________________________________________________________________

Information:

Webinaret er gratis, og er i første omgang tænkt til ansatte ved erhvervsakademierne (SmartLearnings ejere). Er du ikke tilknyttet et erhvervsakademi, er du også velkommen til at deltage.

Tilmeldingen lukker onsdag den 18. november 2026 kl. 12.00!

Når du tilmelder dig, sender vi en bekræftelse på mail.
Link til selve webinaret fremsendes i et nyhedsbrev senest dagen før eventen. Modtager du ikke noget fra os, så skriv til learninghub@smartlearning.dk, men tjek gerne dit spamfilter først.


Booking