Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

To nye ERASMUS+ projekter i hus

 

I september kom nyheden om, at LearningHub er kommet med i to store ERASMUS+-projekter. Det første hedder DS4AIR og handler om kunstig intelligens i læring og uddannelse. Og det andet hedder SKILLABILITY, hvor fokus er mennesker med nedsat funktionsevne.

 

Projekt DS4AIR

Dette projekt er det tredje projekt om kunstig intelligens i læring og uddannelse, som LearningHub er involveret i. DS4AIR står for ”Digital Skills for the Artificial Intelligence Revolution” og handler om at gentræne flere generationer til at kunne anvende og arbejde med ny teknologi, herunder især kunstig intelligens. I projektet skal partnere f.eks. udvikle et online-kursus i digitale færdigheder, således deltagerne bliver i stand til at kunne arbejde med kunstig intelligens.

I projekt DS4AIR deltager LearningHub i samarbejde med partnere fra bl.a. Malta, Spanien og Nordirland.

Læs mere her: DS4AIR

 

Projekt SKILLABILITY

LearningHub er endvidere også lige kommet med i et andet stort ERASMUS+-projekt kaldet SKILLABILITY. Dette projekt handler om at hjælpe mennesker med et handicap og gøre det som andre ser som svagheder til styrker. Projekt vil blandt andet arbejde med at fjerne fysiske barrierer ved at udvikle og anvende digitale kommunikations- og arbejdsplatforme, som gør det nemmere for mennesker med nedsat funktionsevne at søge og få jobs.

I projekt SKILLABILITY deltager LearningHub i samarbejde med partnere fra bl.a. Holland, Bulgarien og Slovenien.

Læs mere her: SKILLABILITY