Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

Podcast til brug i undervisningen

Af Michael Weitze Mortensen, Daniel Præstbro Nielsen & Trine Egelund Ammitzbøll Nikander

 

Dette er et uddrag fra bogen: Forsøg med uddannelsesdigitalisering og uddannelsesformater - du kan læse hele bogen her.

Digital didaktik fylder meget i uddannelsessektoren og har de seneste år spredt sig til erhvervsakademiuddannelserne, særligt i forhold til strategien. Der findes næppe et erhvervsakademi i Danmark uden en digitaliseringsstrategi for undervisningen de kommende år. De digitale teknologier har ikke blot drastisk forandret den måde, vi kommunikerer og tilegner os information på, men også den måde vi underviser på og de studerendes forventninger til selve undervisningen.

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, der blev nedsat af regeringen tilbage i 2013 for at styrke de videregående uddannelser, pegede på anvendelse af digitale læringsteknologier som et middel med et stort potentiale til at styrke kvaliteten i undervisningen (Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, 2015). Desuden proklamerede udvalget også, at de studerende ikke brugte timer nok på deres fuldtidsstudium. Gennemsnittet lå på ca. 35 timer om ugen, hvor de studerende skal op at bruge 43 timer i gennemsnit om ugen, når man medregner ferieperioderne. Digital didaktik er derved blevet et meget vigtigt begreb i undervisningssektoren, som indeholder mange læringsbegreber og forskellige læringsaktiviteter. Som underviser kan det ofte være svært at finde frem til, hvilket aspekt,, man bør fokusere på, og som gør størst nytte. Det er vores erfaring, at mange undervisere samt ledelser fokuserer meget på at ”sætte strøm” til undervisningen i klassen. Denne artikels udgangspunkt handler derimod om, hvorvidt man i større omfang kan inddrage de studerende ved i højere grad at digitaliserer forberedelsen og øge relationen mellem underviser og studerende allerede, inden, de studerende træder ind i klassen.

Forberedelsesfasen har i efteråret 2019 fyldt meget for artiklens forfattere, Daniel, Michael og Trine, der tilsammen står bag konceptet ServiceShowet. ServiceShowet.dk er en digital læringsplatform, hvor vi debatterer teori gennem video og podcast. Det er netop podcasts, som denne artikel vil handle om. Nogle af spørgsmålene omfatter, hvordan gør man en podcast, der omhandler teori, både spændende og relevant? Hvordan laver man en podcast, der bidrager til at gøre forberedelsesfasen mere interessant, så der er større chance for, at vi når én af målpindende om, at de studerende bruger 43 timer om ugen på studie, samt at have muligheden for at få velforberedte studerende til undervisningen, som giver mulighed for eventuelt at kunne anvende Flipped learning?

Denne artikel tager udgangspunkt i den overordnede problemstilling

Hvordan får vi forberedelsen til at blive interessant og spændende, så de studerende rent faktisk møder forberedt op?

Vi vil også belyse, hvordan vi har grebet problemstillingen an ved at eksperimentere med forskellige typer podcasts og bringe det tværfaglige i spil. Omdrejningspunktet er didaktiske perspektiver i forbindelse med brug af podcast til forberedelsen. Med udgangspunkt i problemstillingen, hvor podcast har været en stor del af en eksperimenterende del som undervisningsmateriale til forberedelsen, præsenteres først tankerne bag konceptet ServiceShowet, og derefter redegøres der for artiklens empiriske afsæt. Til slut beskriver vi vores eksperimenterende proces om at kaste sig ud i podcast-universet uden at have nogle tidligere erfaringer eller kompetencer at kunne trække på.

Konceptet ServiceShowet.dk

Serviceshowet blev dannet tilbage i 2018, hvor underviserne Michael Weitze Mortensen og Daniel Præstbro Nielsen skulle i gang med at designe et blended e-læringsforløb på Serviceøkonomuddannelsen og havde et ønske om at øge tværfagligheden via digitale læringsaktiviteter.

Video var første læringsaktivitet, som de eksperimenterede med. Ideen var at tage en anden tilgang end den velkendte ”Voice-over Powerpoint” eller en ”Voice-over på animerede modeller”. Daniel og Michael begyndte dermed at debattere teorier, hvor det hurtigt blev klart for dem, at der ved at bruge en anden tilgang, så ville der opstå en dynamisk og tværfaglig tilgang, hvorved de også kunne udnytte de har forskellige fagligheder såvel som personligheder. Det var her konceptet ServiceShowet blev født, og de begyndte at lægge læringsvideoer op på deres Youtube kanal (ServiceShowet, 2019).

Senere hen imod efteråret 2019 kom Trine Nikander med i konceptet for at være med til at udvikle podcasts ud fra samme koncept;, at debattere teorier og metoder ud fra en tværfaglig kontekst. Hertil begyndte vi at udvikle læringsplatformen www.serviceshowet.dk, for at samle videoerne sammen med en digital værktøjskasse til underviserne, løbende blogindlæg om digital didaktik og nu også med podcasts. Målet var nu at nå ud til både studerende og undervisere.

 

Viden serviceshowet om podcasts

Michael Weitze Mortensen, Daniel Præstbro Nielsen & Trine Egelund Ammitzbøll Nikander

 

Dataindsamling og inspiration fra didaktisk litteratur

I dette afsnit introduceres den eksisterende didaktiske litteratur, som vi under artiklens udarbejdelse er blevet inspireret af, og som har været anvendt i forbindelse med ServiceShowets udvikling og eksperimentering med podcasts. Den empiriske undersøgelse består af tre dele; læsning af litteratur, herunder med særlig fokus på undervisningsdifferentiering og hvilken forberedelseskultur vi tapper ind i. Dernæst har vi beskrevet, hvilke interviewrunder af studerende til studerende vi udførte, og til sidst vil vi beskrive udviklingen af ServiceShowets podcasts.

Vigtigheden af undervisningsdifferentiering

Differentiering af undervisningen er uden tvivl vigtig, men differentiering af forberedelsen anser vi som mindst ligeså vigtig som selve differentieringen af undervisningen. Princippet om undervisningsdifferentiering har været gældende for folkeskolens pædagogiske virksomhed siden 1993 (jf. Folkeskoleloven § 18, stk. 1,2 og 4) (Undervisningsministeriet 1993), og det betyder, at man som underviser kan antage, at de studerende, der i dag sidder i klasselokalerne på erhvervsuddannelserne, er skolet til en differentieret undervisningsform. I en hyperkompleks tid er en af de mest markante udfordringer, som undervisere møder i deres respektive klasser, en øget mangfoldighed hos de studerende samt heraf hvad angår måder at lære på. (Skibsted et al., 2015).

Der er i disse år stor fokus på digitalisering af undervisningen på erhvervsakademiuddannelserne og deraf også en forventning om differentiering af undervisningen som følge af digitaliseringen. Om det er traditionel undervisning, Blended Learning eller Flipped Classroom der er omdrejningspunktet, så er det vores påstand, at inden man beslutter sig for hvilken type af undervisningsretning, man vil bruge, så må man nødvendigvis også se på, hvor målgruppen er, og hvad de har behov for. Fremfor blot at lægge under for øgede strategiske krav, der af og til godt kan synes lidt langt fra hverdagen.

Undervisningsdifferentiering er ikke kun vigtigt i klasselokalet, det er ligeså vigtigt at huske forberedelsesdifferentiering (læs: her menes den studerendes forberedelse til den pågældende lektion og ikke underviserens forberedelse). De studerende har forskellige læringsstile, både i undervisningslokalet, men sandelig også, når de sidder og forbereder sig. Derudover er der også opstået en ny forberedelseskultur og dertil nye behov i takt med digitaliseringen.

Forberedelseskultur – nye behov

Fremkomsten af internettet har ændret forberedelseskulturen for undervisere markant. Undervisere bruger mere tid på forberedelse end tidligere, samt forberedelsen har ændret karakter. Nettet har givet nye muligheder i forberedelsesfasen, som generelt er blevet udvidet (Gynther et al., 2010). Det er vores antagelse, at det ikke blot er undervisernes forberedelseskultur, der har ændret sig, det er i høj grad også de studerendes forberedelseskultur samt vigtigheden heraf.

Som underviser i erhvervsakademisektoren har vi gang på gang oplevet på nærmeste hold, at blot 1-2 studerende i klasselokalet er mødt ind velforberedt. Problematikken ligger i, at det er svært at undervise et hold, der ikke er forberedt lige meget. Derudover ligger der også en problematik i, at de studerende skal studere 43 timer om ugen ifølge fremdriftsreformen. Rigsrevisionen fastslår desuden, at mange uddannelser på landets erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter reelt ikke er fuldtidsuddannelser. Et fuldtidsstudium opgøres i Rigsrevisionens beretning som 43 timer ugentlig (Statsrevisorerne Rigsrevisionen, 2017). Tildelingen af ECTS-point tager afsæt i den tid de studerende forventes at bruge på at tilegne sig de faglige mål for uddannelsen.

Ud fra den anderkendte tyske psykolog og kultur- og ungdomsforsker Thomas Ziehe peges der på, at sociale adfærdsmønstre gennem tiden er gjort uformelle, og moderniseringseffekten drejer sig således om de unges omgangsformer. Hverdagslivet får i stigende grad en uformel karakter (Ziehe, 2007). Dette vil groft sagt sige, at undervisningen og dermedaf også forberedelsen befinder sig i en konkurrence med alle andre medier. Meget kontant kan man antage, at hvis forberedelsen ikke gøres indbydende og interessant bliver den frasorteret.

Interviews af studerende til studerende

Da vi fik ideen til at eksperimentere og fokusere på differentiering af forberedelsen, havde vi igangsat nogle interviews. Disse interviews blev udført af studerende til studerende, fordi vi ønskede at få ærlige svar, hvilket måske ikke havde været muligt i samme omfang, hvis vi som undervisere havde udført disse interviews. De studerende brugte deres iPhone til at optage svarene, således vi kunne genhøre alle interviews. Der blev interviewet 15 studerende på 4 forskellige uddannelser. Det vi fandt ud af i forbindelse med interviewene var, at forberedelsen ikke blev prioriteret i ligeså høj grad som at være til stede i undervisningslokalet ofte på grund af, at den studerende heller ikke følte, at underviseren havde behov for, at den studerende var forberedt, da undervisningstimen for det meste tog udgangspunkt i at forklare det læste til i dag. Derudover kom det frem, at forberedelsen ofte foregik under offentlig transport til og fra skolen, så det ikke gik for meget ud over andre væsentlige aktiviteter som venner, arbejde og familie. At læse flere kapitler i en bog blev også opfattet som meget ensformigt og det var svært at motivere sig selv til at læse.

 

Eksperimenter med podcast

I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan ServiceShowet har eksperimenteret med at gøre forberedelsen mere differentieret og deraf opnå ønsket om at nå flere forskellige læringsstile ved at udvikle digitale læringsaktiviteter via podcast- mediet. Først kommer en definition af hvad en podcast er, og derefter følger en beskrivelse af, hvad vi har gjort og en række konkrete råd.

Definitionen af podcast

Ud fra Cambridige Dictionary defineres Podcast som “Et radio program som er lagret i en digital form, som du kan downloade fra Internettet og afspille på en computer eller en MP3 afspiller” (Cambridge Dictionary, 2020). ”Pod” et akronym for ”Programmes-on-demand” hvor ”cast” henviser til begrebet ”broadcast”. I nærværende artikel defineres podcast som et medie, der er præsenteret ved lyd og som kan tilgås, når det ønskes.

Nøgleelementerne i ServiceShowets podcast

Nøgleelementerne i ServiceShowets podcast er tværfaglighed, nytænkning, debat og personlighed.

Det var ud fra ønsket om at være tværfaglige, at konceptet blev skabt. I podcasten har vi fra begyndelsen af også haft fokus på, at vi alle tre skulle være værter og tilstede hver gang. Dog fandt vi frem til allerede ved anden lydoptagelse, at det fungerede bedre at have én af os som vært og os andre som vidensspecialister. Dynamikken fungerede simpelthen bedre.

Nytænkning har været vores eksperimenterende tilgang i forhold til at lave podcast. Rent metodemæssigt har vores udviklingsproces ligget op af Lean Startup teorien (Ries, 2011). Vi har løbende haft forskellige tanker om, hvordan vi har villet formidle teorien, derefter har vi forsøgt at gøre det og til sidst har vi målt, om vi har haft nogle lyttere. Det, der grundlæggende adskiller ServiceShowets tilgang til videreformidling af teori, er den debat, som vi forsøger at skabe, se også vores tilgang til forberedelsen af et podcast-afsnit under afsnit 3.3.2. Udarbejdelsen af podcasten. Humor og personlighed er blevet vigtigere for os nu, end det var i starten. Ingen af os har udbredte kompetencer inden for hverken produktion af podcast, særlig viden og udstyr eller en videoteknisk baggrund. Vi er det man kalder for nybegyndere på alle felter. Det er efter vores bedste overbevisning, at det er personligheden, der bærer os igennem, samt en måden hvorpå vi kan at skabe en form for relation, inden de studerende kommer ind til os i undervisningslokalet. Transformationen fra at gå fra udelukkende video, hvor værterne er synlige og kan komme med deres mimik og tydelige gestikulationer til at være ”usynlige” for lytterne, kræver endnu mere af os som mennesker. Vores stemme skal nu alene skabe den dynamik, humor og personlighed som bærer konceptet hjem.

Udvikling af podcasten

Her følger en beskrivelse af, hvordan vi har udviklet og eksperimenteret med podcasten undervejs.

Vores valg af podcast-format, er det der hedder Multi-Host Podcast. Det er to eller flere undervisere, der diskuterer et emne og af den vej formidler stoffet. Det sikrer ofte et bedre flow i formidlingen og flere nuancer i samtalen omkring eksempelvis et begreb (Ellehage, 2019). Vi overvejer stadig at eksperimentere med genren Narration Podcasts, hvor vi, ud fra et fagligt indhold, vil skabe en podcast i en mere fortællende genre og eventuelt inddrage interviews løbende. Dette format er endnu mere tidskrævende og derfor en større mundfuld i startfasen. For os har det ligeså meget handlet om at bruge tid på at vænne sig til at lave podcasts og høre sin egen stemme.

Udarbejdelsen af podcasten

Det at snakke uafbrudt i en time, vil for nogle undervisere være lige til og for andre undervisere være en meget skræmmende tanke. Det at snakke i en time med relevant indhold vil for mange undervisere være rigtig svært og kræve god forberedelse og en ordentlig struktur, som man kan forholde sig til undervejs. Når vi skal til at forberede os til en podcast, så udvælger vi først en teori, vi vil snakke om og derefter et emne, som vi vil knytte til podcasten. Eksempelvis kunne det være Naturkatastrofer og Lean Startup. Herefter går vi hjem hver for sig og forbereder os. Det er vigtigt, at de andre ikke ved, hvad vi hver især vil snakke om, for på den måde opstår der ofte en interessant debat.

Anvendelse af godt lydudstyr

Vi startede med en lille mikrofon og måtte hurtigt indse, at vi blev nødt til at købe noget lidt mere professionelt udstyr. Lyden er vigtig, når man laver video, men altafgørende når man laver podcast. Dårlig lyd kan få selv den mest dedikerede og interesserede lytter til at stoppe. Vi har valgt at bruge Røde Podmic-mikrofoner, en Zoom H6-optager og et Akai MPD218-soundboard.

Vi redigerer lydoptagelserne ved hjælp af programmerne Reaper og Camtasia. Efterfølgende lydbehandling sker via ”Auphonic.com”.

 

Viden serviceshowet opstilling

ServiceShowets udstyr.

 

Kanaler i ServiceShowets Podcast

Vi udsender vores podcast via podcasttjenesten Anchor.fm samt én gang ugentligt på Radio4 som en del af Talentlab. Det er en vigtig del af vores læringsproces at blive udsendt på Radio4, dels oplevelsen ved at nå ud til andre lyttere end kun vores egne studerende, samt fordi vi løbende får professionel sparing fra Radio4. Desuden er alle vores podcasts på vores hjemmeside www.serviceshowet.dk, hvor vores studerende altid kan finde dem, via link til lektionsplanerne.

 

Konklusion

Denne artikel redegjorde for, hvordan tre undervisere ud fra problematikken om, at de studerende ikke bruger nok tid på deres studie og særligt forberedelse. Vi har grebet muligheden for at arbejde tværfagligt på en måde, som vi definerer i samarbejde med de studerende og derved skærpet vores kompetencer inden for digital didaktik samt video- og lydteknik.

I denne artikel har vi undersøgt, hvor fokus skal være i forhold til at udarbejde noget reelt e-læringsbrugbart materiale, og der er givet anbefalinger til, hvordan du kan komme i gang med podcasts som underviser. Nærværende artikel kan forhåbentlig bidrage til at sætte fokus på nødvendigheden af at eksperimentere med flere leveranceformater og berøringsflader end blot selve undervisningen i klasserummet. Dette anser vi som helt essentielt, hvis uddannelsesinstitutioner skal lykkes med at skabe hensigtsmæssig e-læring for en bredere gruppe af studerende med flere forskellige læringsstile. Lige nu befinder vi os i en spændende læringsproces med ServiceShowet og glæder os til at fortsætte med at eksperimentere med e-læring fremadrettet.

 

Litteratur

Christensen, Vinnie Lerche, René B. Christiansen, Karsten Gynther, Jens Jørgen Hansen, Niels Grønbæk Nielsen & Rikke Schultz (2010): Didaktik 2.0 – Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Didaktikserien Akademisk forlag.

Ellehage, Pernille (2019): Brug podcasts i undervisningen. Århus

Universitet <https://arts.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/brug-podcasts-i-undervisningen/>

Podcast. I Cambridge online Dictionary (2020). Lokaliseret på

<https://dictionary.cambridge.org/dictionary/english/podcast/>

Nielsen, P. Daniel, Michael Weitze Mortense, Trine Egelund Ammitzbøll Nikander [ServiceShowet]. (2020). ServiceShowets Youtube-kanal [Youtube]. Lokaliseret på <https://www.youtube.com/channel/UCm0w5FCXyG1qkNHkto41Wow/>

Ries, Eric (2011): The Lean Startup – How Todays Entrepreneurs Use Continuous Innovation to Create Radically Successful Business”. Crown Business.

Rigsrevisionen 2017: Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner afgivet til Folketinget med statsrevisorernes bemærkninger. http://.rigsrevisionen.dk/media/2104879/sr2117.pdf (August 2018)

Skibsted E., H.B. Svendsen, K. Østergaard & S. Langager (2015): Undervisningsdifferentiering – Et princip møder praksis. Didaktikserien Akademisk forlag.

Ziehe, Thomas (2007): ”Normale læringsproblemer” i ungdommen – på baggrund af kulturelle overbevisninger. I Knud Illeris (red.): Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser. København: Roskilde Universitetsforlag. (Også i Knud Illeries (red.): 49 tekster om læring, København: Samfundslitteratur 2012).