Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

Online kurser, MOOCs og SPOCs

Med den store diversitet, der er i de studerendes livssituation, følger et stigende krav om fleksibilitet i undervisningen. Som et resultat af dette, stilles der store krav til, hvornår, hvordan og hvor hurtigt man kan tilegne sig ny viden.

Der er øget fokus på måden, hvorpå undervisningen leveres, hastigheden af undervisningen og muligheden for gentagelse.

Den teknologiske udvikling tilgodeser disse faktorer, og især online kurser hjælper til at løse geografiske, tidsmæssige og pladsmæssige udfordringer.

Synkron vs. asynkron læring

Online kurser kan foregå synkront, hvilket betyder, at de studerende mødes i realtid i et virtuelt konferencerum.

Men online kurser kan også foregå asynkront, hvilket betyder, læringen foregår via på forhånd udviklet læringsmateriale, f.eks. podcasts, videoer eller litteratur. Interaktionen mellem studerende og underviser kan også foregå asynkront, f.eks.i form af diskussioner i online fora, via blogs, wikis og lignende.

Uanset om undervisningen foregår synkront eller asynkront, kan du producere indhold i flere forskellige formater, som udnytter den online læringsplatform, der benyttes.

Asynkron læring

Til asynkron undervisning kan læringselementerne bestå af selvproducerede undervisningsfilm, YouTube-tutorials, TED talks, Lynda.com, screencasts eller forskellige typer af opgaver, herunder multiple-choice-tests, quizzer eller peer reviews.

Den australske professor Gilly Salmon er kendt for sit arbejde inden for e-læring og har udviklet forskellige metoder for asynkron læring.

  • The 5 stage model, som er en strukturel process for e-læringsdesign
  • E-tivities, der er en teoretisk ramme til aktiv og interaktiv e-læring med fokus på individuel læring og gruppearbejde
  • E-moderator, der er en række retningslinjer til at undervise online