Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

Video bruges i mange forskellige formater i forbindelse med undervisning. Det spiller ingen rolle, om videomaterialet er professionelt, eller noget du selv har produceret, om det ligger på Youtube eller andre videoplatformer. Det vigtigste er, at indholdet understøtter dine pointer i undervisningen. 

Din hjerne forstår en video 60.000 gange hurtigere end en tekst

Når vi læser, er vi aktivt involveret, og vi skal derfor være opmærksomme længere tid ad gangen. Vi kigger ikke bare på ordene, men sætter dem sammen og har løbende tanker omkring indhold, som vi danner mening ud fra. Det kræver en del hjerneaktivitet, fordi flere kognitive processer foregår samtidig. 

At se video kræver meget mindre af os. Vi behøver ikke selv skabe en indre film, vi kan bare læne os tilbage og lade videoen fortælle historien. Vi bruger altså mindre energi, og hjernen bruger færre ressourcer på at bearbejde den informationen, vi bliver præsenteret for. 

Menneskehjerne kan godt lide ting, som er simple og letforståelige, og derfor er video og levende billeder for mange den fortrukne måde at få information på. Det er også grunden til, at vi ofte tænder tv'et efter en lang dag på arbejdet. Det er informativt, underholdende og afslappende på samme tid. 

Så næste gang du pløjer dig igennem den ene tætskrevne side efter den anden, så har du her forklaringen på, hvorfor du føler dig så træt bagefter.


Brug af videoer i undervisningen

Videobaseret læring er allerede et stærkt suplement til de klassiske læringsmetoder og værktøjer.

Følgende videoplatforme anbefales til undervisningsbrug:

Når du benytter video og andre medier fra internettet, er det vigtigt at du forholder dig til ophavsrettigheder og patenter. Spørgsmål, som skal afklares, før du bruger materialet fra internettet.

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du kan og må bruge video eller billeder, eller du har spørgsmål omkring plagiering, kan du læse mere på undervislovligt.dk.

Lav dine egne undervisningsvideoer

Hvis du gerne vil i gang med at producere dine egne undervisningsvideoer, og det er første gang, du står foran et kamera, følger her en række råd til, hvordan du kan forberede dig.

Beklædning

Tag tøj på, som du føler dig godt tilpas i. Undgå hvide skjorter da det kan udfordre kameraets hvidbalance, især hvis kameraet ikke er af en kvalitet, hvor du kan kontrollere stærke lys-mørk kontraster.

Blikretning

Alt efter optagelsen format, er det forskelligt, hvorhen du skal kigge. I de fleste tilfælde skal du kigge ind i kameraet, især hvis du laver fjernundervisning via Skype eller Adobe Connect.

Det kan være fristende at komme til at kigge på sig selv, men det vil give mindre 'øjenkontakt' med din modtager. Her skal du vide hvor kameraet sidder.

Bruger du eksempelvis computerens indbyggede kamera, så sidder det lige foran dig. Hvis du gennemfører et interview eller filmer en diskussion mellem mere end to, anbefales det, at man kigger på hinanden i stedet for ind i kameraet.

Notater

Har du noter med det du skal huske at sige, kan du hænge dem op bagved kameraet. På den måde undgår du at kigge ned hele tiden, men kigger stadig ind i kameraet, selv om du læser dine noter.

Hvad skal du sige

Når du forbereder det du gerne vil sige og præsentere på videoen, skal du være opmærksom på, at de tekster du ofte forbereder, er information skrevet ud til tekstsproglig forståelse. Det vil sige lange, velformuleret tekster som fungerer godt på tekst, men som ikke egner sig til film/video.

For at sikre dig, at du husker de allervigtigste informationer og fakta, kan du bruge korte noter til at organisere dit indhold. Men vær sikker på at du har styr på det du vil sige.

Belysning

For at forbedre kvaliteten af billedet er det vigtigt, at du fjerner eventuelt lys, der lyser direkte ind i kameraet. I stedet bør lyskilden rettes mod dig selv, så du bliver oplyst på videoen. Vær sikker på, at du har nok lys på dig for at undgå at billedet bliver for mørkt.

Videomøder

Internetforbindelse

Det anbefales, at din internetforbindelse er kablet (ikke wifi), når du afholder data-tunge videomøder.

Tjek din internetforbindelses hastighed (brug for eksempel hastighedstest.tdc.dk). Det anbefales, at du har mere end 20 (70) MBIT i download og mere end 10 (45) MBIT i upload.

Er din router forbundet via netværkskabel eller trådløs? Vi anbefaler altid forbindelse via netværkskabel.

Computer

Vær sikker på at din computer er kraftfuld og kan bære et data-tung videomøde.

Mikrofon

Har du tjekket kvaliteteten af din mikrofon? Lyden skal være skarp, da den er én af de vigtigste forudsætninger for et godt videomøde.

Kamera

Tjek om kvalitetet af kameraet holder. I nogle tilfælde kan det betale sig at købe et billigt webcam og bruge det fremfor pc'ens indbyggede kamera.

Her kan du teste dit kamera

I linket under overskriften 'video' kan du se dine fps (frames per second).Det anbefales at have et kamera som optager og sender i mellem 15-30 fps. I linket kan du også teste om lyden går igennem men dog ikke kvaliteten af lyden.

Du kan læse mere om indstillinger her 

Har du spørgsmål?

Kontakt os 

Skærmbillede 2018-06-11 kl. 11.53.18.png

Robert Karl Bernhardt

Projektleder
3615 4720