smartlearning logo

Dit liv bliver i stadig større grad påvirket af algoritmer og kunstig intelligens.

Det sker i baggrunden, når du bruger Facebook, e-handler eller laver en låneansøgning. På den store skala har især Kina lagt en ambitiøs plan for hvordan hele samfundet og erhvervslivet skal opgraderes med kunstig intelligens – i 2030 har de en målsætning om at være verdensledende. Uanset om man arbejder med sundhed, handel, produktion, finans eller noget helt andet, så vil kunstig intelligens blive en del af ens fremtid. Men hvad er kunstig intelligens egentlig for noget? Er det totalt programmør-volapyk eller kan det faktisk forklares, så alle mennesker kan forstå det?

Deltag i dette spændende webinar, hvor phd. og forfatter af bogen ”Kampen om fremtiden”, Thomas Terney giver en kort introduktion til kunstig intelligens og giver eksempler på, hvordan det anvendes allerede i dag i forskellige danske og udenlandske virksomheder – fortalt i et sprog som alle kan afkode.