Hos SmartLearning benytter vi cookies for at gøre din oplevelse af hjemmesiden bedre. Ved fortsat brug af hjemmesiden samtykker du til vores brug af cookies.   Læs mere     OK
smartlearning logo

Studerende på et kursus har ofte meget forskellige baggrunde og befinder sig i forskellige livssituationer. Nogle arbejder fuldtid, andre deltid. Nogle har stiftet familie, mens andre bor og arbejder i udlandet eller i en anden by. Denne diversitet kalder på et fleksibelt og innovativt uddannelsesmiljø.

Online kurser, MOOCs og SPOCs

Med den store diversitet, der er i de studerendes livssituation, følger et stigende krav om fleksibilitet i undervisningen. Som et resultat af dette, stilles der store krav til, hvornår, hvordan og hvor hurtigt man kan tilegne sig ny viden.

Der er øget fokus på måden, hvorpå undervisningen leveres, hastigheden af undervisningen og muligheden for gentagelse.

Den teknologiske udvikling tilgodeser disse faktorer, og især online kurser hjælper til at løse geografiske, tidsmæssige og pladsmæssige udfordringer.

Synkron vs. asynkron læring

Online kurser kan foregå synkront, hvilket betyder, at de studerende mødes i realtid i et virtuelt konferencerum.

Men online kurser kan også foregå asynkront, hvilket betyder, læringen foregår via på forhånd udviklet læringsmateriale, f.eks. podcasts, videoer eller litteratur. Interaktionen mellem studerende og underviser kan også foregå asynkront, f.eks.i form af diskussioner i online fora, via blogs, wikis og lignende.

Uanset om undervisningen foregår synkront eller asynkront, kan du producere indhold i flere forskellige formater, som udnytter den online læringsplatform, der benyttes.

Asynkron læring

Til asynkron undervisning kan læringselementerne bestå af selvproducerede undervisningsfilm, YouTube-tutorials, TED talks, Lynda.com, screencasts eller forskellige typer af opgaver, herunder multiple-choice-tests, quizzer eller peer reviews.

Den australske professor Gilly Salmon er kendt for sit arbejde inden for e-læring og har udviklet forskellige metoder for asynkron læring.

  • The 5 stage model, som er en strukturel process for e-læringsdesign
  • E-tivities, der er en teoretisk ramme til aktiv og interaktiv e-læring med fokus på individuel læring og gruppearbejde
  • E-moderator, der er en række retningslinjer til at undervise online

Massive Open Online Courses (MOOCs)

Massive Open Online Courses startede i 2008 og har påvirket uddannelesverden lige siden. MOOCs er online kurser, der i bred forstand er designet til alle og foregår asynkront. Du kan læse om MOOC's påvirkning på læringsmiljøet her:

The crisis in the higher education

MOOC's er typisk bygget op omkring videobaseret undervisning i samspil med quizzer, diskussioner og diverse opgaver. MOOC-kurser står for sig selv, og fungerer som et alternativ til traditionelle universitetsuddannelser og -kurser.

Konceptet ved et MOOC-kursus

MOOC-kurser er gratis at deltage i, hvis du ikke skal have dokumentation for fuldførelse af kurset. Som deltager får du altså ikke et bevis for gennemførelse af kurset. 

Hvis du omvendt ønsker dokumentation for gennemførelse af kurset, koster det mellem 350 kr. og 1000 kr. afhængig af kvalitet og udbyder.

De mest kendte udbydere af MOOC-kurser

Her kan du se Anant Agarwal, CEO af edX

Small Private Online Courses, SPOC

Small Private Online Courses, SPOCs referer til en version af MOOCs.

Forskellen er, at SPOCs knytter sig til et enkelt universitet, en institution og deres studerende. Deraf 'small' og 'private', modsat 'massive' og 'open'.

SPOCs og MOOCs er udelukkende online kurser, der baserer sig på videoer, quizzer, peer opgaver og diskussionsfora, som de studerende arbejder med. Fordelen ved SPOCs er, at undervisningsmaterialet, i modsætning til MOOCs, er målrettet de enkelte universiteter og studerende, og kan derfor bruges til at understøtte blended learning og flipped classroom-undervisning. Læs mere om SPOC's i artiklen, 'Is Small Beautiful?' i Harvard Magazine. 

Har du spørgsmål?

Kontakt os 

Skærmbillede 2018-02-20 kl. 12.16.01.png

Robert Karl Bernhardt

Projektleder
3615 4720